Teaterkrigen kapitel 26.

Den materialiserede UFO

 
Om en uheldig UFO kaptajn, der kom til at materialisere sit rumfang rundet om et stort elmetræ.
Det har indtil nu kun været i tegneserier og på film, at fysiske genstande kunne materialisere sig selv et vilkårligt sted i universet, det blev der lavet om på i en efterårsferie for år tilbage.

Vi var gået over til kun at opvarme huset i Smedstorp ved hjælp af brændeovn, så det gamle centralvarneanlæg blev overflødigt, hvilket frigav en del rør. I det nye sommerhus i Ö.Herrestad havde der været et centralvarmekomfur, men det var frostsprængt mange år før vi overtog huset, så også her var der overskud af rør og radiatorer.
Deril kom diverse genstande som en bageovn, støvsugerrør og lignende min søster og svoger havde kasseret og anbragt bag deres udhus, der hvor der som beskrevet i et andet kapitel, for en tid var opstillet et udedas.

Alle disse herlige dele af mere eller mindre solidt jern, monterede min søn og jeg i en efterårsferie rundt omkring et stort elmetræ, der pyntede op på min søsters og svogers sommerhus.
Der var adgang til elektricitet i udhuset, så et svejseværk kom i flittig brug, idet alle de mange spændende genstande blev svejset sammen, så det samlede indtryk godt kunne ligne et fantasifuldt rumskib.

"Rumskibet" blev beskrevet, og der blev tilføjet en historie om en uheldig rumkaptajn, der kom til at materialisere sit rumfartøj rundet on elmetræet.
Bageovnen udgjorde cockpittet og de mange rør blev brugt som motor og afstivere. Rumfartøjet var også forsynet med vinger, der til forveksling kunne minde om radiatorer, alt sammen omhyggeligt svejset sammen.

Der var til lejligheden fundet et seværdighedsskilt, så forbipasserende blev gjort opmærksom på, at her kunne de opleve noget helt særligt. Ö.Herrestad havde uværgerligt fået sig en ny turistattraktion.

Vi sørgede naturligvis for at være på stedet umiddelbart efter ankomsten af vores svenske familie, og i første omgang morede min svóger sig over det noget specielle fartøj og dets historie. Det var først da det gik op for ham, at delene var svejset sammen, at alvoren meldte sig. Hvad der tydeligvis ærgrede ham mest var, at han selv havde lagt elektricitet til.

Med tiden forsvandt rumskibet, og da jeg ikke på noget tidspunkt er stødt på delene andetsteds, tillader jeg mig den formodning, at de er blevet transporteret til Sopstation Måsalycke, men jeg kan selvfølgelig aldrig være sikker.

Det er værd at bemærke, at heller ikke denne gang, var der noget, der blev ødelagt eller udsat for hærværk, jeg måtte selvfølgelig tage hensyn til min søster og mine niecer, men en enkelt gang måtte jeg fravige dette princip, hvilket førte til "morsomhedernes" ophør, men det vil jeg vende tilbage til på et andet tidspunkt.
Kapitel 27 - Det der aldrig blev