Teaterkrigen kapitel 20.

SKUDO

 
Om et spil der blev en stor hjælp under teaterkrigens mange retsmøder og møder med forskellige offentlige myndigheder.
Rekvisitterne til SKUDO er få og enkle. Man sikrer sig en spilleplade til Ludo samt et sæt skakbrikker. Dernæst finder man sig en fodboldbane medbringene bræt, brikker, et bord og to stole, en modspiller og en dommer.
I den bedste kirketid sidder man nu overfor hinanden på banens midterfelt og reglerne består i, at man må gøre alt, hvad der falder én ind, bortset fra at røre modstanderen. Taberen er den, der griner først.

Det må indrømmes, at det ved mange af retsmøderne og møderne med forskellige offentlige myndighedet kunne være svært at holde masken, men det lykkedes. Retssagen mod Magnus var stort set alt for let, og det var ikke let at tage ham alvorlig og da slet ikke da han påstod, at han havde en ren samvittighed.

Sværest var det ved møderne med chefen for Tomelilla Kommuns Miljö och Hälsovårdskontor. At det kunne lykkes at gennemføre det med en sådan grad af succes, kunne være svært af forstå, og det var i høj grad en udfordring at holde masken, men med den grundlæggende ide i SKUDO spillet i baghovedet, lykkedes det.

Vi havde en regel om, at vi hver gang skulle have rundet mindst to hushjørner, før vi måtte grine, og den regel fraveg vi aldrig. Det var min svoger, der opfandt spillet, og vi spillede det ret ofte, dog altid med imaginære rekvisitter.

Ved en förtalssag i Malmö Tingsrätt, fik vi dels en tolk, dels medlemmer af juryen til at løsne på smilebåndet, og jeg havde selv en oplevelse med den kommunale ligning, hvor jeg fik en skatteinspektør, der deltog som bisidder for en af sine medarbejdere, til at knække sammen i noget, der kunne minde om latterkramper.

Året før havde jeg et møde med det, der den gang hed Ligningskommissionen, og her var der et medlem, der faldt i søvn og måtte orienteres af formanden, om hvad vi var nået til.
Året efter forholdt jeg mig noget mere provokerende og til tider ret arrogant, hvilket sikrede, at alle var vågne. En del af tiden gik med at vente på at den ansatte fra administrationen skulle lede en udgave af skattelovgivningen frem, så han kunne få lov til at læse op af den. Jeg havde på forhånd udvalgt et par paragraffer så vi kunne være enige om lovgrundlaget. I ventetiden kommenterede jeg, at Årslev Kommune måske slet ikke havde et eksemplar eller ikke var vant til at bruge den, siden det skulle tage så lang tid. Aldrig har jeg mødt så mange stenansigter som her. Mødet fik lov til at trække langt ud over den tid, der var afsat, og formanden spurgte flere gange ind til om der ellers var mere. Jeg bemærkede hver gang, at jeg forhåbentligt nød den retsbeskyttelse, at få lov til at fremlægge min sag, hvilket han selvfølgelig var tvunget til at bekræfte. Der var tid nok, men til sidst måtte jeg erkende at være nået vejs ende, og de øvrige deltagere begyndte at pakke sammen. Her var det at jeg afbrød og sagde, at der forresten var et punkt til, hvilket affødte et betydeligt antal skuffede og vrede miner. Jeg forklarede nu, at man givetvis havde bemærket, at mødet denne gang var meget anderledes end mødet sidste år, og det begrundede jeg i, at "Der var en af jer, der faldt i søvn sidst, og det ville jeg helst undgå."

Reaktionen udeblev ikke medlemmerne af Ligningskommissionen sagde ikke noget, men hvis blikke kunne dræbe, var jeg ikke kommet helskindet ud. Skatteinspektøren derimod knækkede sammen i grin og fulgte fornuftigvis med mig ud af mødelokalet.
Bortset fra et enkelt punkt, hvor de havde godkendt det samme året før, fik jeg ikke medhold, men det havde jeg nu heller ikke ventet.

Jeg er for et års tid siden blevet engageret i endnu et spil SKUDO - også denne gang med imaginære brikker - og det vil jeg måske komme nærmere ind på om et par år. Mine nærmeste venner, familie og kolleger følget spillet med stor opmærksomhed.

Jovist! SKUDO er sandelig et godt spil at mestre.

Kapitel 21 - Flødeskumskrigen