På skadestuen
Om uholdbare nødløsninger
Han havde nogle måneder forinden oplevet sundhedssystemet fra den bedste side, som velfungerende, velkoordineret og i stand til med stor sikkerhed og præcision at håndtere akutte situationer, hvorfor han priste sig lykkelig for at bo og leve i et velfærdssamfund, der kunne mønstre en sådan ekspertice. De følgende måneders opfølgning og rehabillitering havde gjort ham endnu mere overbevist om eksistensen af et velfungerende sundhedsvæsen, så det var med et positivt og åbens sind, han bevægede sig til næste møde med et akutberedskab, han i sagens natur havde store forventninger til.
Han havde som sædvanligt haft lidt for travlt og så sig derfor ikke godt nok for, hvilket han inderligt fortrød i samme øjeblik hans hovede ramte det lavthængende sternbrædt. Der var god grund til at ærgre sig, for det var ikke første gang og ligesom de andre gangs besluttede han sig til snarest muligt at gøre noget ved det, så det ikke skulle ske igen, at han rendte hovedet imod og kom mere eller mindre til skade.
Her ved middagstid tegnede vejret godt og i morgen ville det være præcis fjorten dage siden han og hans hustru gennem 50 gode år, fejrede sammenholdet og netop i morgen skulle de begge med til nogle gode og nære venners guldbryllup, så han håbede han ikke havde lidt større eller uoprettelig skade ved kollisionen med det malplacerede sternbrædt og gik op i arbejdsværelset for at få et par ventende opgaver fra hånden.
Til hans store irritation ville blødningen ikke standse, så han så sig nødsaget til at gøre en indsats for at ændre på denne kedelige tingenes tilstand og gik ned i badeværelset, dels for at få et mere præcist overblik over skadens omfang, dels for at undersøge om han selv kunne gøre noget ved det. Tæt sammenfolde stykker af den form for papir, der var nærmest ved hånden udgjorde et interimistisk kompres, og med det fastholdt på såret kunne de til hans forbavselse forholdsvis store mængder af blod, der i mere eller mindre størknet tilstand klamrede sig til hans sparsomme hårvækst, skylles væk.
Han indså nu, at der skulle mere omfattende remedier til og bad konen om at være behjælpelig med et eller andet. Beredvilligt fremskaffede hun en nyvasket karklud, han var i sit stille sind taknemmelig for at det ikke var en nyvasket gulvklud, og anbragte kluden, i sammenfoldet tilstand, på hovedet efterfulgt af en bøllehat, der skulle holde karkluden fastpresset til hans hjemsøgte isse.
Det skulle snart vise sig, at løsningen havde sine mangler, primært forstået ved, at blødningen fortsatte, hvorved der begyndte at danne sig tynde men vedholdende røde striber på tinding og hals. Konklusionen om at søge faglig bistand lå snublende nært for og frem for at ulejlige lægevagt besluttede han sig til at tage til skadestuen, så han på den måde ville være systemet til mindst muligt besvær. Iført karklud, bøllehat og sine ordinære klæder drog han således besluttet til den nærmeste storbys skadestue i forventningen om at det nok ville tage sin tid, men at han i løbet af et rimeligt tidsrum ville kunne returnere i repareret tilstand.