Et forvaltningseventyr
Magtens treenighed - den hellige pligt til ikke at foretage sig nogetsomhelst
Justitieombudsmannen er juridisk uddannet, og den juridiske uddannelse hører til blandt de allersværeste at gennemføre, så det er i sagens natur kun den ypperste blandt de ypperste, der kan få ansættelse ved denne fornemme og højt respekterede institution. Justitieombudsmannen er ikke mindre end garantien for retssamfundets overlevelse, vogteren der sikrer at alle retssamfundets institutioner, ja kort sagt alt der omfatter den offentlige administtration, forvaltning og magtudøvelse overholder lovgivningen. Det er derfor helt klart, at fungerer Justitieombudsmannen ikke, fungerer samfundet heller ikke, så det er en institution, der skal tages med stor alvor. Hæderlighed, ubestikkelighed, samvittighedsfuldhed, grundighed, upartiskhed og stor påpasselighed, for ikke at tale om rettidig onhu, er det der præger Justitieombudsmannens virke og er den evigt lysende ledestjerne.
Det der gør den juridiske uddannelse så svær at gennemføre er, at den i bund og grund handler om at lære ikke at tænke selvstændige tanker og om at lære en uendelig mængde tekster udenad, afgørelser ved diverse retsinstanser, alle de endeløst omfattende forarbejder, hvor landets dygtige, samvittighedsfulde og engagerede politikere har fået nedfældet deres gyldne, dybsindige og retssamfundsbevarende tanker og synspunkter, hvis de tilfældigvis har haft nogen af den slags, så kommende generationer kan studere dem og blive kloge af dem.
Udover de allerede nævnte tekster, skal den jurastuderende også sætte sig grundigt ind i en konstant voksende mængde af lovtekster, for slet ikke at tale om de mange lærde betragtninger over det hele, der til stadighed udkommer i en lind strøm. Når den ypperste blandt de ypperste af de ypperste har udmærket sig ved at være den bedste til at tilegne sig alle de mange lærdes visdom indenfor dette uhyre komplicerede område, venter belønningen i form af de fornemste stillinger, og har man vist ekstraordinære evner til at tilegne sig den omfattende mængde stof jurastudiet omhandler og ikke udvist rebelsk adfærd, ved for eksempel at udtrykke kritik eller ved at tænke selvstændige tanker, ja så vinker Justitieombudsmannens fornemme titel for enden af tunnellen.
Indenfor et helt andet område, fremtidsforskningen, er der klare indikatorer, der mere end antyder at om ikke så forfærdeligt mange år, vil alle disse blændende dygtige jurister, alle mindre blændende dygtige og alle mindre dygtige, for slet ikke at tale om de decideret udygtige, kunne erstattes af computere, men det er i den øjeblikkelige situation en helt anden snak, så selvom selv den simpleste computer er lysår bedre til at lære udenad, end selv den mest excellente og geniale jurist, og måske andda også langt bedre til at undlade selvstændige tanker og rebelske indskydelser, ja så er der stadigvæk plads til den menneskelige indsats og den menneskelige fejlbarlighed, i overmåde rigt mål.
Justitieombudsmannens helligste pligt er dog tilsyneladende ikke at foretage sig noget overhovedet, så når en af disse, desværre alt for mange, irriterende, insisterende og påtrængende borgere, der for eksempel har betalt sin skat til tiden, men hvor Skatteverket og Kronofogdemyndigheten i perfekt samdrægtighed påtager sig det synspunkt, at det har vedkommende ikke, henvender sig til denne ophøjede institution, retssamfundets knejsende højborg, er svaret altid det samme, at Justitieombudsmannen ikke finder anledning til at foretage sig nogetsomhelst.