Et forvaltningseventyr

Magtens treenighed - om ikke at se, ikke at høre og slet ikke at tænke

Siderne her er naturligvis ren fiktion, men inspireret af virkelige hændelser. I det omfang der forekommer personer og personnavne, er disse selvfølgelig opdigtede og uden nogen forbindelse til virkeligheden, det er sådan set forbavsende i hvor høj grad disse personer savner enhver kontakt til virkelighedens verden og dens sikring af borgerens mest elementære rettigheder.

Skatteverket er givetvis den mest geniale forvaltning i hele verden, og denne vidunderlige, magtfulde institution har, som det med al ønskelig tydelighed, vil fremgå af de efterfølgende sider, evnet at tiltrække de bedste, de dygtigste, de mest engagerede og de i enhver henseende mest samvittighedsfulde medarbejdere, man på nogen måde kan forestille sig. Alt er den mest ophøjede fryd og gammen i denne hellige institution, men desværre, alle institutioner, der har kontakt med folket, møder, uanset, hvor gode de er, og alle deres gode anstrengelser til trods, utilfredse, irriterende, kværulerende borgere, der føler deres rettigheder trådt for nær, og ikke finder sig i hvadsomhelst, således også Skatteverket.

Skatteverket har, netop af hensyn til disse irriterende borgere, der tillader sig at føle deres rettigheder krænkede, et par gode allierede, der tjener som yderligere et bolværk mod utålelige kværulanter, der hovedløst insisterer på at love og konventioner har en betydning, og ikke bare kan ignoreres.

Den mest frygtindgydende af disse allierede er uden sammenligning Kronofogdemyndigheten, hvis navn hos selv de stærkeste og mest frygtløse vækker nervesvækkelse og rædsel. Kronofogden, kronens foged, et navn der vækker mindelser om forgangne tiders herredsfogeder, der med deres glammende hunde, deres træheste, deres slagvåben og deres alt for beredvillige medløbere kuede enhver livsgnist ud af enhver stakkel, der måtte krydse deres vej. Det er ganske vist, Kronofogdemyndigheten er ikke noget man ustraffet spøger med, og i mange af de små hjem rundt om i dette store herlighedsfyldte land, bruges Kronofogdemyndigheten da også som en skræmmefigur, når små børn ikke vil sove, holde op med at spille computerspil eller ikke spise deres aftensmad: "Kronofogdemyndigheten kommer efter dig, hvis du ikke ..." er et af de mest brugte og mest effektive skræmmemidler, med den absolut største virkning, mangt et barn har fået traumer for livet, blot ved tanken om at skulle se eller opleve Kronofogdemyndigheten på nært hold.

Kronofogden har et motto, et slagord, der skal skabe en illusion om, at den skal tjene folkets interesser og udøve retfærd uden smålig skelnen til særinteresser, Kronofogden er En myndighet for den, der skal have betalt og den der skal betale. Lyder det ikke smukt, og er det ikke tillidsvækkende, tillidsvækkende så du næsten bliver rørt til tårer?

Den sidste allierede i denne uhellige treenighed er Justitieombudsmannen. Også her skal navnet vise, at der er ret og rimelighed, at det er selve retsstaten og dens overlevelse, det handler om. Justitieombudsmannen er folkets ombudsmand, der sikrer at lov er lov og at lov holdes, smukkere bliver det ikke, og at nå det højeste niveau af tjenerskab for folket og sikring af retssamfundet er indiskutabelt Justitieombudsmannens helligste pligt.

Alle tre institutioner er besat af dygtige og samvittighedsfulde medarbejdere, der hver dag går på arbejde for at yde deres bedste og for at sikre, at ingen i hele kongeriget må gå krænkede i seng, når solen slutter dagens runde over dette vidunderligt smukke rige.

Treenighedens arbejdsgang

Et søskendepar er i den lykkelige situation, at de hver især ejer halvdelen af et fritidshus i dette nordens paradisiske retssamfund, og hvert år betaler de samvittighedsfuldt deres ejendomsskat til tiden og hvert år noterer Skatteverket sig indbetalingen, men da der i så stor en forvaltning indgår tusinder af tusinder indbetalinger, er fejl en uundgåelighed, så hvert eneste år finder Skatteverket hurtigt og systematisk ud af, at den indbetaling Skatteverket har modtaget, har Skatteverket ikke modtaget alligevel. Alle de dygtige og dybt engagerede medarbejdere til trods og alle deres grundige af samvittighedsfulde indsatser til trods, ja så er den slags småfejl en uafvendelighed, Skatteverket selvfølgelig ikke kan lastes.

Nu er da jo lige det at sige til det, at når nogen ikke har betalt, men skal betale eller når nogen har betalt og ikke skal betale, så skal Skatteverket selvfølgelig henvende sig til den eller de, der skal sørge for at få betalt af dem, der skal betale og dem der ikke skal betale, og hertil har vi heldigvis Kronofogdemyndigheten, denne nærmest overjordisk perfekte håndlanger, der er ypperligt designet til at få betalt af den, der skal betale og af den, der ikke skal betale eller hvordan det nu i det hele taget forholder sig, det er så let at løbe surt i alle disse irriterende negationer, så det er meget lettere at alle skal betale, uanset hvad.

Således handler den allerhelligste pligt for såvel Skatteverket som for Kronofogdemyndigheten om ikke at se, om ikke at høre og om slet ikke at tænke, og kommer man bevidst eller uforvarende til at overtræde blot et af disse for institutionernes eksistens så afgørende dogmer, ja så må man nok hellere finde sig en anden og mindre betydningsfuld arbejdsplads.

Som et klippefast bolværk mod korruption og magtmisbrug følger Justitieombudsmannen med i stort som småt  og reagerer prompte på ethvert tilløb blandt de offentlige myndigheder til ikke at overholde love, regler og konventioner og hvad disse betydningsfulde myndigheder ellers haver sig at rette, så når vort søskendepar mener, at Skatteverket og Kronofogdemyndigheten har forsøgt at udøve pengeafpresning mod dem længe nok, klager de deres nød til Justitieombudsmannen.

Hver klage munder imidlertid ud i det samme resultat, at Justitieombudsmannen bekendtgør, at Justitieombudsmannen ikke har tænkt sig at foretage sig nogetsomhelst og at klagen og dens afgørelse er konfereret af med de instanser, der er klaget over. Justitieombudsmannens svar kommer efter kortere eller længere tid, så det på den måde dokumenteres at Justitieombudsmannen har foretaget grundig og seriøs ikkesagsbehandling, mere om dette i næste afsnit.

Fortsættelse følger