Et forvaltningseventyr Magtens treenighed - den hellige pligt til ikke at oversætte forståeligt
"Hej min kære store svenske skat, KG skriver, at jeg kan kontakte dig vedrørende mine ydelser."
"Helt ærligt, det tager KG sig af, og så kan jeg forresten godt bruge lidt flere ydelser, forstås."
"Du kan lige så godt vænne dig til, at KG og jeg tager selv, alt det pes med om vi har krav på det eller ej rager os en høstblomst, hvad med bare at holde kæft og give gas!"
Seneste nyt: Sille og Per har endnu en gang fået en opkrævning fra Kronofogdemyndigheten på ejendomsskat de for længst har betalt, og naturligvis afvist kravet som åbenlyst ugyldigt, netop fordi bemeldte ejendomsskat for længst er betalt, men den slagt petitesser kærer disse betydnings- og samvittighedsfulde myndigheder sig selvfølgelig ikke om, i denne herlige retsstat er der udviklet den skønneste, vidunderligste og mest uovertrufte kontrol med borgeren, den omvendte bevisbyrde. Kronofogdemyndigheten fik, udover afvisningen af kravet, en høflig anmodning om at følge Nordisk Konvention med hensyn til at anvende et for modtageren forståeligt sprog, det må konstateres, at Kronofogdemyndighetens ihærdige, imponerende og altfavnende medarbejdere har lært at tage ny teknologi til sig, idet det tydeligt fremgår, at GoogleTranslate ikke er opfundet forgæves. Det ser også ud til, at de gode gamle og systematisk gennemprøvede "Det er ikke mit bord" taktikker lever videre i bedste velgående. Sille og Per havde en gang en fordring mod en svensk virksomhed, og valgte at benytte sig af Kronofogdemyndigheten, med det flotte valgsprog. Skyldneren valgte at afvise kravet, hvorefter Kronofogdemyndigheten meddelte Sille og Per, at de måtte stævne vedkommende ved Stockholms Tingsrätt, når en skyldner afviser et krav, skal kravet rejses gennem ved en domstol. Sille og Per vandt sagen, og nu kunne Kronofogdemyndigheten skride til handling, blot kunne denne dygtige og kompetente myndighed ikke opkræve de retsomkostninger retten havde tilkendt dem, det skulle der rejses et nyt krav på. Allerede efter Kronofogdemyndighetens ca. 2 års fantastiske og grundige indsats, kunne Sille og Per modtage deres tilgodehavende og sagen kunne afsluttes. Sille og Per var efterfølgende fulde af beundring over den elegante måde, hvormed Kronofogdemyndigheten tilsikrer ikkelighed for loven.
Hej
VF
|