Et forvaltningseventyr

Magtens treenighed - den hellige pligt til at drive borgeren rundt i manegen

Hej

Du kan kontakta Skatteverket gällande dina betalningar till dem.
Epost skatteverket@skatteverket.se

Översättning:

Du kan kontakte den svenske skat vedrørende dine betalinger til dem.

 

VF
Kronofogden

En myndighet för den som ska ha betalt, 
och för den som ska betala.
 

 

Skal der være lighed for loven i et retssamfund?

Selvfølgelig skal der det, det er en af de allerhelligste piller, der bærer retsstaten, i modsætning til diktaturer og lignende systemer, hvor du er skyldig til du eventuelt får lov til at bevise, at du ikke er det.

Er der lighed for loven i et retssamfund?

Ja! Selvfølgelig er der det, men ikke alle lande, der betegner sig selv som retsstater lever op til dette krav, forklaring følger.

 

Først lidt om, hvordan du risikerer at blive drevet rundt i manegen fra den ene til den anden til den tredje osv.

 

Sille og Per har for tredje gang oplevet, at Skatteverket forsøger at få Kronofogdemyndigheten til at inddrive en ejendomsskat, der allerede er betalt, og da de to hovedpersoner i vores fortælling, endnu en gang forklarer Kronofogdemyndigheten, at dens klient er på gale veje, opfordrer Kronofogdemyndigheten, Sille og Per til at kontakte Kronofogdemyndighetens klient. Fremgangsmåden er, omend en anelse dubiøs, absolut ikke ukendt. Teknikken kendes under navnet forvaltningskarrusellen, og er, hvis du hopper på den, blot et herligt tidsspilde, der har til formål at forhale sagsbehandlingen og skabe flere højtbetalte job hos de implicerede forvaltninger.

 

Hvad ville der mon ske, hvis en advokat i en straffesag bad sin klient om at udrede tvistigheden med sit offer?

Vedkommende ville næppe beholde sin bestalling ret meget længere end lige præcis dertil.

Hvordan kan dygtige og højtuddannede jurister, eller hvad de nu end er, hos Kronofogdemyndigheten forestille sig, at et offer for forsøg på pengeafpresning, kan henvende sig til afpresseren for at slippe ud af dennes skarpe og nådesløse kløer?

 

I dette tilfælde er afpresseren Skatteverket, og eftersom Skatteverket består af dygtige, højtuddannede, stræbsomme medarbejdere, der naturligvis har en perfekt orden i regnskaberne og i bogføringen, så ved Skatteverket selvfølgelig, at Skatteverket i den aktuelle situation allerede har modtaget ejendomsskatten fra Sille og Per en gang. At forestille sig, at Skatteverket ikke aner hvilke beløb, hvorfra og hvorfor Skatteverket modtager dem, er fuldstændigt utænkeligt, så perfekt, så fabelagtigt enestående præcist, så gennemsyret af akkuratesse, så nidkært Skatteverket våger over retsstaten og dens indtægter.

 

Nu til spørgsmålet om lighed for loven.

 

Hvis du som privatperson eller som privat virksomhed ønsker at få et krav inddrevet hos en skyldner og derfor henvender dig til Kronofogdemyndigheten, vil sidstnævnte henvende sig til skyldneren, men hvis skyldneren afviser kravet, må du selv indstævne skyldneren ved en af de mange retsinstanser og der bevise dit kravs gyldighed, det er det, der kaldes ligefrem bevisbyrde, en af retsstatens bærende piller.

 

Hvis Skatteverket gør det samme mod dig, er det dig, der skal bevise, at du ikke er skyldig, det er det, der kaldes omvendt bevisbyrde, noget der burde være en vederstyggelighed i ethvert retssamfund. Kronofogdemyndigheten er den mere end villige medløber og medhjælper til at opretholde denne uretsstatens blævrende skamstøtte, og det er det Sille og Per nu for tredje gang er ved at gennemleve. Skatteverket og Kronofogdemyndigheten lever således højt på det, der tidligere er betegnet som uretsstatens blævrende skamstøtte, der tydeligvis også med usvigelig sikkerhed sikrer ulighed for loven. På den måde glimrer to af de vigtigste grundpiller i retsstaten ved deres fravær i et land, der ellers sjældent undgår en lejlighed til at udråbe sig selv som et retssamfund.

 

Denne gang er forskellen den, at du, kære læser, nu får lejlighed til at følge med på første parket.  Også denne gang vil Justitieombudsmannen vælge ikke at foretage sig noget, men det vender vi tilbage til når tidens fylde er inde.

 

Fortsættelse følger