Med hærværket mod mit grantræ og mit lokum, var standarden sat, eller
rettere der var slet ingen, og der var heller ingen grænser for
fantasien. Tiden var efterhånden modnet til, at jeg kastede nogen af
mine forsigtighedshensyn overbord.
Som tidligere nævnt, kendte man
ikke til efterårsferie i Sverige, så der havde vi altid en del hverdage,
hvor vi var alene på landet.
Mens vores børn boede hjemme,
tilbragte vi alle vore ferier i Sverige. Der var så meget at se og
opleve og vores børn havde stor glæde af at være sammen med deres to
kusiner. De første år tog vi ud og besøgte et utal af spændende steder,
hvor min svoger agerede turistfører, så vi fik et godt kendskab til
Österlen og omegn.
Vi nåede også at stifte bekendtskab med
adskillige svenske kulinariteter uden dog at smage på dem alle,
surstrømming var en af de specialiteter vi kun lugtede til, og det var
også mere end rigeligt. En anden ret vi havde hørt meget om, sjældent
noget positivt, var lutfisk, men vi måtte erkende, at tilberedt korrekt,
var det absolut spiseligt.
Sommeren gik, sensommeren med og
efteråret meldte sin ankomst. Bilen var pakket inden jeg tog på arbejde,
så vi kunne lette anker straks jeg var hjemme igen. Vi havde efterhånden
prøvet turen et par gange, så rutinen havde for længst meldt sig.
Efterårsferien var som nævnt et godt tidspunkt til mit svar på det
tilsømmede lokumsbræt og tanken faldt hurtigt på at forære min svoger en
ridderborg.
Min svoger og jeg havde ofte snakket om at købe et
ødehus sammen og bruge det som legehus, men det var blevet ved snakken,
måske godt det samme. Et af dem vi havde kigget på, havde vi døbt Prins
Valiants borg, så det var oplagt med en forvandling fra sommerhus med
hæk til Prins Valiants ridderborg med ringmur, og med de rigtige
hjælpemidler var det en forholdsvis enkel sag.
Hele vejen rundt om
min svogers og søsters sommerhus voksede der en hæk, og han havde i
øvrigt et helt specielt forhold til netop denne hæk. Hvor de fleste
andre klippede hæk med en hækkesaks brugte han en grensaks, processen
med klipningen skulle helst ikke gå for hurtigt. Den noget langsommelige
proces gav ham et nøje kendskab til hver eneste plante, hver eneste gren
samt lokaliteterne for eventuelle fuglereder. Nej! En hækkeklipning er
ikke bare en hækkeklipning. |
Hækken havde en fin højde, også dette efterår, og med en motorsav var
det en ret enkelt sag, at klippe hækken til med takker og tinder. Et
snit ned til midten af hækken og et tilsvarende snit en meter længere
henne for til sidst at placere et vandret snit, der klippede det
mellemliggende stykke af. Næste udskæring blev foretaget en meter
længere henne, så takker og udskæringer matchede hinanden. Man kunne
sagtens forestille sig bueskytter, der gemte sig bag takkerne for i et
nu at dukke frem og skyde en pil. En ridderborg uden en vindebro er
ingen rigtig ridderborg, så midtvejs på hækken ud mod vejen klippedes
hækken helt ned til jordniveau, vindebro kunne monteres.
Der er
ikke megen nytte af en vindebro, der ikke kan hejses op, så selvfølgelig
skulle der også sørges for det, i teorien i det mindste. Et par gode
stolper blev sat op i hver sin side af hullet ud mod vejen og snore blev
fastgjort øverst oppe på pælene, så nu manglede der bare selve broen.
Også den kunne stedet selv levere, en gammel dørplade blev lagt ud og
snorene blev derefter bundet fast til den ende af pladen, der lå længst
væk fra hækken.
Der manglede dog fremdeles nogle vigtige ting.
Enhver ridderborg med respekt for sig selv er også udstyret med skjolde
og vimpler, det var der en glimrende løsning på.
For at holde fuglene
væk fra jordbær og frugtbuske havde min svoger opsat aluminiumsfade på
stokke af en passende længde. Når det blæste, hvad det ofte gjorde,
bevægede fadene sig og reflekterede lyset, så det var en sand
fornøjelse, ikke mindst for fuglene. Disse bakker var af en størrelse og
udformning så de med god fantasi kunne gøre det ud for skjolde, hvorfor
de blev anbragt strategiske steder på ringmuren suppleret med stokke med
tøjstrimler, der var ikke et øje tørt.
Forvandlingen var nærmest
fuldkommen, ingen kunne være i tvivl om at det spektakulære syn man
havde for sig var Prins Valiants ridderborg. Lyset glimtede i de
fornemme skjolde, vindebroen var nede og indbød til ydmyge besøg ved
hoffet forventningen var, at der hvert sekund kunne dukke en ridder
eller en fornem borgfrue op for at tage imod.
Der resterede nu
kun at afvente den kommende weekend, hvor hele familien igen ville komme
ud på landet.
Familien kom, så og holdt masken, men det blev ikke
det hele. |