Fotografier: Hans Rasmussen og Peter Albrekt
E.ON/OFF har dog vedkendt sig et erstatningsansvar;
men forsøger at spise den forulempede af med et beløb, der snarere må tolkes som
en fornærmelse end en reel vilje til at gøre bod for gjort skade.
Baggrunden er, at E.ON/OFF gennem anlægning af jordkabler gennem den lille
idylliske landsby Ö. Herrestad, ikke fandt det ulejligheden værd, at kontakte
ejeren af en af de berørte ejendomme; men valgte i stedet den nemme løsning, at
grave, skære, fælde, rasere og afspærre, i forventning om at vedkommende ikke
ville opdage vandaliseringen. En temmelig letsindig adfærd, ødelæggelsernes
omfang taget i betragtning.
60 meter hæk er jævnet med jorden, i bogstaveligste forstand, adskillige
træer er fældede, vandaliserede eller har fået rodnettet ødelagt i en grad, så
de næppe vil overleve.
Adgangsvejene til ejendommen var i længere tid spærret
af, og et eller flere skelrør fjernede. Dertil kom, at en betydelig mængde
stærkstrømskabler var blevet gravet ned på ejendommen, og at E.ON/OFF havde kørt, gået og
gravet på ejendommen, som var det deres egen, til trods for, at der åbenlyst var
tale om en særdeles ulovlig indtrængen på privat ejendom.
Ved at fjerne skelmarkering, fjernedes
tilsyneladende også ejerens mulighed for at konstatere den ulovlige nedgravning.
Her havde E.ON/OFF dog tilsyneladende gjort regning uden vært, for ved hjælp af
moderne teknologi, var det en forholdsvis enkel; men ikke billig, sag at finde
frem til, hvor markeringerne havde befundet sig, indtil de faldt for det brutale
angreb af E.ON/OFF's magtfulde maskinpark.
Ulovlig indtrængen på den private ejendom
var i ca. et halvt år en nærmest daglig foreteelse og for at føje spot til
skade, beskyldte en ansat ved E.ON/OFF ejendommens ejer og hans svoger for i ikke
mindre end 70 tilfælde, at have stjålet kobberledninger fra E.ON/OFF. Mon han mente
de kabler, som blandt andet vises på billederne her, og som E.ON/OFF selv havde
smidt på ejendommen, og som effektivt hindrede ham i, at benytte den tilhørende
parkeringsplads, hvor de var efterladte endnu forbundne med elnettet?
På et
hjørne af grunden, var beplantningen klippet ned, angiveligt fordi der her
skulle oplagres materiel og maskinnel, der skulle bruges til arbejdet med
kabelnedgravningen. Et 60 meter langt fundament til en for længst fjernet
havemur fik sin endelige dødsdom og lå spredt blandt opgravede rødder, sten og
jord. Efter den første påtale af hærværket afholdtes et møde, hvor der lovedes
bod og bedring; men alligevel fortsattes de ulovlige indtrængninger og
vandaliseringen af ejendommens træer og buske.
En 68årig svensk kvinde har netop måttet sande, at det kan være dyrt, at
fælde andres træer. Næsten en halv million kroner kostede det hende i
omkostninger og erstatning, så mon ikke det betydeligt mere omfattende og
betydeligt grovere hærværk mod en privat ejendom på Österlen begået af en
betydeligt mere formående angriber også vil få følelige konsekvenser.
E.ON/OFF har nu valgt at lade sagen vandre fra kontor til kontor, muligvis i den
forfængelige forhåbning, at den krænkede ejer og svoger bliver trætte og giver op.
Enkelte
Öslerlenninge vil givetvis ryste på hovedet over E.ON/OFF's letsindige valg af
strategi, i det mindste de, der er opmærksomme på personsammenfaldet med
en omfattende række af retssager fra starten til slutningen af firserne, hvor en
tilsyneladende banal nabostrid i Smedstorp kostede en aggressiv nabo en formue i
erstatninger og sagsomkostninger, og hvor flere af de involverede
myndigheder blev taget i adskillige højst uheldige og indimellem direkte
ulovlige dispositioner.
Billedet her er fra kulminationen af forløbet og viser et mildt sagt
spektakulært kunstværk: "Skithuset", der i sagens natur tiltrak sig betydelig
medieopmærksomhed.
Foto: Hans Rasmussen
Vi ser i spændt forventning frem til fortsættelsen.
Tiden der fulgte Vi havde ikke råd
til at kæmpe videre så vi indgik et
forlig, hvor E.ON/OFF langt om længe betalte SEK 20000,- i erstatning, men på det
seneste forsøger E.ON/OFF sig igen, denne gang med afpresning og anden kriminel
aktivitet. E.ON/OFF
videregav informationer fra den installerede spion - Smart Meter
elmåleren - til en delgivningsmand, der på den måde havde fået at vide, at jeg befandt
mig i mit svenske sommerhus i påsken 2019 og opsøgte mig med et krav om betaling af en regning, der
allerede var
betalt. Og E.ON/OFF truede herefter med lukning for strømmen, hvis jeg ikke betalte det, jeg
allerede havde betalt. Afpresningen lykkedes, for jeg betalte, men efterfølgende har jeg politianmeldt E.ON/OFF for bedrageri,
afpresning og overtrædelse af den Europæiske Persondataforordning.
Men det
sidste kapitel er næppe skrevet endnu. |