Siderne her er subjektive fortællinger fra den verden jeg befinder mig midt i;
men da du, som mere eller mindre tilfældig læser af dem, er en del af denne
verden, handler fortællingerne også om dig.
Du kan tage afstand fra dem, du kan anerkende dem; men du kan hverken afvise dem
eller forholde dig til dem med ligegyldighed, lige så lidt som jeg kan forholde
mig til min omverden med ligegyldighed. |
|
Når yderligtgående fanatikere baserer deres ideologiske grundlag
på og lever af et billede af ydre og indre fjender og skaber en forfølgelse af
anderledes tænkende uden sidestykke i nyere historie - den der ligger efter 1945
- kan man ikke forholde sig ligegyldigt til dem. Man må nødvendigvis enten
deltage, gøre sig til en af dem, viske al sin humanistiske lærdom og evne til
menneskelig forståelse og medfølelse bort eller man må sige fra og kæmpe imod
marginalisering og deres systematiske skabelse af grobund for modstand, vold og
anarki, de så kan få flere stemmer på at bekæmpe.
Når magt bliver ret, eller når kursen er åbenlyst forkert lagt,
må der også siges fra.
Et godt eksempel på det, er de gode hensigters fejlagtige
opfattelse af, at når hensigten er god nok, gør det ikke så meget, at man kommer
til at bruge uhensigtsmæssige eller moralsk angribelige midler.
Hvorfor accepterer de fleste af os alligevel, at i forhold til
Skat, skal vi alle bevise vor uskyld, uanset hvor fantasifulde påstande samme
myndighed fremkommer med. |

Skat bliver på den måde i mere end en henseende en stat i
staten og dermed i åbenlys konflikt med det moderne samfunds tredeling af
magten:
Den lovgivende magt hos folket, repræsenteret ved den lovgivende forsamling.
Den udøvende magt til regeringen, politimyndigheden og de offentlige
forvaltninger.
Den dømmende magt hos de uafhængige domstole.
|